TASKER TIL HJEMLØSE KVINDER

Den anden dag havde jeg og Blossom Project inviteret 9 kvinder hjem til mig privat, hvor vi skulle pakke i alt 100 toilettasker og 70 muleposer, indeholdende bind, tamponer, desinficerende servietter, intimservietter og et håndskrevet kort med teksten: ‘To one woman from another. You are loved and cared for. Be safe <3‘. Alle de 170 stk. er efterfølgende blevet afleveret til Blossoms samarbejdspartnere (natcafé for kvinder Cafe Klare, værested for kvinder i prostitution og misbrug Reden København og Hellebro, et værested for unge hjemløse mellem 18-29 år), som nu skal til at dele taskerne ud til hjemløse kvinder og ofre for sexhandel. Muleposerne og toilettaskerne er lavet i et ordentligt materiale, så kvinderne føler, de faktisk får en ting af kvalitet. En ting, som de kan bruge til opbevaring, efter de har brugt det indhold, vi har pakket. Bind og tamponer er primært samlet ind gennem yoga-centre og til arrangementet Brunch Club, og derudover har Blossom også selv indkøbt en del af indholdet.  Der skal lyde et STORT tak til Jer, der kom og hjalp til. I har gjort en forskel, for de kvinder! Vores samarbejdspartnere blev virkelig glade for taskerne: ‘Eeej, det er LIGE præcis sådan nogle ting, de mangler!…

‘SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden’ af Imran Rashid

‘SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden’ af Imran Rashid er en oplysende og interessant bog, med mange vinkler på, hvordan digitaliseringen påvirker vores liv. Den fungerer ikke ud fra præmissen om, at vi helt skal droppe vores telefoner, iPads osv. Det løb er kørt, som Rashid skriver. Men med tankevækkende forskningsresultater og viden om den menneskelige hjerne, inviterer Imran Rashid os med indenfor i os selv og giver et indblik i, hvad det betyder for os hver især, og potentielt for menneskeheden som helhed, at vi bruger så meget tid på at kigge ind i skærmen. Der hersker vist ingen tvivl om, at alt det skærmkiggeri har nogle konsekvenser. Det ved vi godt. Men hvor meget ved vi egentlig, når det kommer til stykket? Jeg havde da ikke tænkt over (for at være helt ærlig) hvad min telefon egentlig gør ved min hjerne. Det er måske nok en af de vigtigste ting, jeg tager med mig fra bogen: At hjernen er noget, som vi ikke bekymrer os så meget om, som vi burde. Kroppen, tilgengæld, er vi meget optagede af. Vi lærer om dens vigtighed, og vi ved derfor godt, hvorfor vi skal at passe på den. Men hjernen… Hvordan…

OM IKKE AT HAVE ET RENT TOILET

Vil du lytte til indlægget? Tryk her:    Indlægget her handler ikke om mit toilet… Det handler om dem, der ikke har et.   Som ambassadør for non-profit organisationen Blossom Project, støder jeg på mange interessante, tankevækkende og desværre ikke altid lige opmuntrende historier og statistikker. Omend de ikke bringer smil på læben, så byder de til gengæld ind med noget helt andet. Perspektiv, forståelse og taknemlighed over eget liv. Desuden er det en drivkraft til at gøre noget for andre mennesker. En af grundene til, at jeg fandt Blossom Project interessant, var organisationens fokus på hjemløse kvinder. For da jeg læste om dem, tænkte jeg; Hjemløse kvinder. Gud ja… De findes jo også. Selvfølgelig gør de det! Men ser vi dem nogen steder? Nej. Det synes jeg faktisk ikke. De er en gruppe af kvinder, hvis stemme sjældent bliver hørt. De er usynlige. UDFORDRINGEN, DER ER FORBEHOLDT KVINDERNE Livet som hjemløs kvinde er fyldt med mange udfordringer. En af de største er nok deres manglende sikkerhed og den store risiko for seksuelle overgreb. Men har du tænkt over, hvad det egentlig betyder, at være hjemløs kvinde, når man når ‘den tid’ på måneden? Lad mig prøve at sætte det lidt i…

En rookie på børsmarkedet

Yes, yes, YES!!!! Jeg er helt oppe og flyve. Efter lang tids tøven har jeg nu ENDELIG fået taget hul på, at investere i aktier. Det føles helt vildt godt. Min krop er fyldt med følelsen af sejr. For ærlig talt… Da jeg startede med at kigge på alt det her, så vidste jeg godt og vel ingenting om det. Men min filosofi er, heldigvis, at i stedet for at konstatere ’sådan noget kan jeg ikke finde ud af’, så må man tage hul på boblen og starte på det niveau, man nu engang er. Alting starter et sted. Og lige så stille får man bygget mere og mere på sin viden. Uden nødvendigvis at forcere det. Give det tid til at modne sig i en og pludselig står man i en position, hvor man faktisk har lært det, der ikke føltes muligt.  Jeg er IKKE ekspert. Og jeg ved ikke vildt meget om det endnu. Men jeg har tilegnet mig en basisviden, og med den som fundament har jeg nu kunne kaste mig ud i eventyret. Hørte for ikke så længe en podcast, hvor Helen Sørensen fra Kvindeøkonomien påpegede en af forskellene på mænd og kvinder i forhold til investeringer. Mænd…

‘GODT VALGT’ PENGENE

Vil du lytte til indlægget? Tryk her:    Den anden dag åbnede jeg op for at begynde at skrive lidt mere herinde omkring (privat)økonomi, og videregive de ting jeg møder på min vej, i jagten på at hitte ud af alt det der med penge, investeringer, budgetter osv. Det lyder drøn kedeligt, men hvor er det på den anden side bare FEDT når det spiller. I dag vil jeg fortælle om et lille koncept, som jeg har indført i min dagligdag. ‘Det gode valg‘, kalder jeg det. Det går ud på, at jeg vurderer de ting jeg køber, i stedet for bare at slå autopiloten til og køre kortet. Måske du kender lidt til den autopilot? Jeg kender den alt for godt. Men ‘Det gode valg’ har hjulpet mig rigtig meget, og det er faktisk lykkedes at spare en god sum penge op på den måde. Et eksempel kan være, når du står i en forretning, med noget i hånden. Lad os sige, for eksemplets skyld, at det er en snack, som du lige fik lyst til, fordi du stødte på den. Men her er det så jeg stopper op. Vurderer om jeg rent faktisk har brug for den snack….

I DAG HAR JEG GRÆDT

Vil du lytte til indlægget? Så tryk her:    I dag sad jeg på Manning Inspire’s Coach uddannelse og fandt mig selv i en utrolig sårbar situation. Sådan en situation, hvor tårerne bare ikke kan, eller skal, holdes tilbage. Heldigvis var jeg ikke alene. Alle de andre var der med mig. De var lige så sårbare og nøgne som mig. Der skete det, at vi skulle lave en øvelse, hvor vi skulle fortælle hinanden om et sted i vores livshistorie, hvor der er sket noget, der har haft stor betydning for os. Noget, der har været svært og ikke er forløst endnu. Hvad vi hver især bragte på bane, vil jeg ikke uddybe her. Det er en privat sag. Men jeg kan fortælle så meget, at jeg blev mødt af en helt igennem utrolig oplevelse. For her sidder man, over for forholdsvis ukendte mennesker, og lige pludselig viser de dig deres aller mest sårbare side. En side, som de måske ikke engang har snakket med andre om før. Generelt set er der rigtig meget iscenesættelse i vores verden. Sociale Medier er et oplagt eksempel. (Næsten) alt er finpudset og stråler af ’succes’. Et ord, hvis definition du selv må afgøre……

UBEHAG OG LYKKE HÆNGER SAMMEN?

Måske du vil lytte til dette indlæg i stedet, med en god kop kaffe eller te? I så fald, så tryk play her: Ohh, those feelings. De strømmer i os konstant og på korte tid kan vi gå fra glæde til smerte, fra gråd til grin og fra lykke til sorg. Alligevel kan det påstås, at vi ikke mærker vores følelser – sådan rigtigt.  Vi har i hvert fald rigtig travlt med at komme ud af vores følelsers vold, når vi mærker noget, der ikke er rart. Det påstår Susan David, i TEDtalken ‘The Gift and Power of Emotional Courage’. Alle citater nedenfor, er fra denne TEDtalk. “Being positive has become a new form of moral correctness. Just stay positive… It’s a tyranny of positivity.” Personligt er jeg fra naturens side meget positivt anlagt. Ser de fleste ting fra den lyse side og har let til smil. Det er sjældent jeg er sådan i rigtig dårligt humør. Og jeg dyrker den glæde, jeg har i mig. F.eks. med denne blog. Den startede jo med navnet #THEHAPPYLIFEREVOLUTION (er pt. i gang med at skifte navn the The Rev.). Fordi jeg gerne ville viderebringe mit glade livssyn og en masse af det, som…

KVINDERNE INDTAGER BØRSEN

Vil du lytte til indlægget, nøjagtig som en god podcast, så klik her:   For et års tid siden begyndte jeg at sætte mig ind, hvad det vil sige at investere. Jeg ’studerer’ det on and off i perioder, hvor jeg føler jeg har tid og overskud til det. Det tager tid at sætte sig ind i – men sådan er det jo med alting man skal lære fra bunden. Jeg er stadig ikke i mål endnu, men det varer ikke længe, førend jeg er klar til at gøre mine første investeringer. Og det i sig selv, er et langt stykke fra hvor jeg startede. Der vidste jeg dårligt nok, hvad en obligation egentlig var for noget… Samtidig valgte min tidligere chef Louise Fredbo-Nielsen at skrive en bog (i øvrigt mens hun var på barsel… Boss lady!) om, hvordan man kan lære at investere på 8 uger. ‘Sæt Kursen’ hedder den, og jeg kan virkelig anbefale den! Den kan købes her. Nu sker der så det, at Louise og Tine Roed, Direktør for Dansk Industri, sammen skal åbne Københavns fondsbørs, Nasdaq Stock Exchanges, d. 8. marts 2018. Det sker i anledning af #InternationalWomenDay og arrangementet hedder ‘Ring the Bell for…

DEN MODERNE SKRIFTESTOL

NYHED! VIL DU LYTTE TIL INDLÆGGET? SÅ TRYK PLAY HER:  I går skrev jeg et indlæg, der handlede om vores meningssøgende adfærd. At vi hele tiden søger mening i vores liv og arbejdsliv, og hvis noget ikke giver umiddelbart dybere mening, så føler vi behov for at ændre noget eller tilføje noget, i stedet for bare at lade tingene være som de er. Du kan læse indlægget her. Et af punkerne under titlen ‘Hvad er det vi mangler i vores liv?’ er religion, og det faktum, at vi ikke længere bruger religionen og kirken i samme udstrækning som førhen. Men den var jo netop et sted, hvor man tidligere gik hen, for at finde mening. I morges blev jeg bekræftet i den idè. I Go’ Morgen Danmark viste de et indslag, der handlede om, at portalen www.sjælesorg.nu oplever stigende efterspørgsel. Og dette er netop et sted, hvor man kan anonymt og online kan komme i kontakt med en præst: “Sjælesorg betyder omsorg for sjælen. Sjælesorg er en gratis fortrolig samtale med en præst. På sjælesorg.nu kan du chatte over nettet med en præst om eksistentielle temaer, tab, sorg, mobning, kærlighed, om tvivl og tro. Eller om brud efter skilsmisse, ensomhed, præstations- og…

VORES ARBEJDE SKAL GIVE MENING

Jeg har efterhånden snakket med mange i min omgangskreds, der nævner, at de savner mening i deres arbejde. De besidder spændende jobs, for spændende virksomheder. Men det opfylder alligevel ikke deres behov for mening. Måske er det en ny, spirende følelse, eller også har den været der længe. Og når den har siddet i kroppen noget tid, er der nogen der søger mening i såkaldte ’selvhjælpsbøger’ eller kaster sig ud i nyt arbejde, som man føler giver mere mening. Enten ændrer noget i deres liv, eller tilføjer noget. Jeg kender det også fra mig selv, og jeg gør begge dele. Læser en del bøger om Personlig Udvikling. Og på trods af at min arbejdplads, Kari Traa, faktisk laver kampagner, der gavner sociale formål, så har jeg alligevel kastet mig ud i frivilligt arbejde. Fordi jeg savnede noget dybere i min hverdag. Noget, der gør en forskel. Og noget, hvor jeg føler jeg bidrager mere direkte, med egne hænder. Men hvis man har et spændende arbejde i forvejen, burde det så ikke være meningsgivende nok? Så kan man tage på arbejde, gøre hvad der skal gøres, og så tage hjem til det der virkelig ‘tæller’: Privatlivet/familielivet. Kurt Christensen, dr. theol., professor og…

GLIMMERARBEJDE

I går var jeg på besøg hos Kristine og Cathrine, der laver podcasten Glimmerfabrikken. Formålet var at snakke om det at lave frivilligt arbejde, og om Blossom Project, som jeg er ambassadør for. Her dykkede vi ned i, hvad det vil sige at lave frivilligt arbejde, hvordan man finder ud af hvad man vil arbejde frivilligt med og hvorfor man skal gøre det. Det koster jo tid, og man får ingen penge… Jeg argumenterer i afsnittet for, hvordan frivilligt arbejde faktisk kan bidrage med virkelig stor værdi til dit liv. Derudover snakkede vi en masse om de fine projekter Blossom har gang i for udsatte kvinder, og hvordan man kan bidrage. #HELPWOMENBLOSSOM Glimmerfabrikken er en nyere podcast for ‘nysgerrige, kreative og karrieredrevne kvinder‘. Podcastens første afsnit så dagens lys i december 2017, og blandt deres gæster finder du bl.a. Michelle Kristensen, Carla Mickelborg og Ravi Holst. De snakker om emner som sundhed, økonomi, stress, taknemlighed, drømme og karriere. Ting, der er relevante for unge kvinder, der er studerende, iværksættere eller for nylig er trådt ind på arbejdsmarkedet.  Alt sammen pakket ind i godt med glimmer, så det hele ikke bliver så kedeligt 🙂 Bag mikrofonerne sidder de to søde damer,…