
Af de morgenritualer, jeg har skrevet om her på bloggen, praktiserer jeg selv de tre første; men dette ritual – nr. 4 – har jeg stadig til gode at få ordentligt inkorporeret. Ritualet handler egentlig mere om hvad du ikke skal gøre. Du har sikkert hørt det 1000 gange før. Men det kan være at du, ligesom jeg, stadig har til gode rent faktisk at gøre noget ved det… Ritualet går ud på ikke at tjekke din mobil som det første du gør, når du står op, og som det sidste, inden du går i seng. Og tilmed, at få mobilen UD af soveværelset. Skærmlyset er noget rod for din nattesøvn, og derudover, så bør lige præcis den tid i sengen være hellig tid, der handler om dig og ikke alle mulige andre. Hjernen stimuleres og sætter gang i en masse nye tanker, som du faktisk ikke skal bruge tid på lige der. Ikke i den ‘hellige’ tid. Brug i stedet den overskydne tid til at tænke, drømme eller måske få skrevet de ting ned, du skal i morgen. Nogen bruger tiden til meditation eller visualisering. Eller hvad med bare at ligge sig til at sove med det samme? Hvis du…