GLIMMERARBEJDE

VORES ARBEJDE SKAL GIVE MENING

Jeg har efterhånden snakket med mange i min omgangskreds, der nævner, at de savner mening i deres arbejde. De besidder spændende jobs, for spændende virksomheder. Men det opfylder alligevel ikke deres behov for mening. Måske er det en ny, spirende følelse, eller også har den været der længe. Og når den har siddet i kroppen noget tid, er der nogen der søger mening i såkaldte ‘selvhjælpsbøger’ eller kaster sig ud i nyt arbejde, som man føler giver mere mening. Enten ændrer noget i deres liv, eller tilføjer noget.

ce8b243a-1e6e-4eb6-b5a9-4ab11d169e11

Jeg kender det også fra mig selv, og jeg gør begge dele. Læser en del bøger om Personlig Udvikling. Og på trods af at min arbejdplads, Kari Traa, faktisk laver kampagner, der gavner sociale formål, så har jeg alligevel kastet mig ud i frivilligt arbejde. Fordi jeg savnede noget dybere i min hverdag. Noget, der gør en forskel. Og noget, hvor jeg føler jeg bidrager mere direkte, med egne hænder.

Men hvis man har et spændende arbejde i forvejen, burde det så ikke være meningsgivende nok? Så kan man tage på arbejde, gøre hvad der skal gøres, og så tage hjem til det der virkelig ‘tæller’: Privatlivet/familielivet. Kurt Christensen, dr. theol., professor og medlem af Arbejdsmarkeds-Etisk Råd skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad, om forskellen på vores generation og tidligere generationer:

“En del mennesker befinder sig i en position, hvor de kan kræve et meningsfuldt arbejde, kan realisere sig selv og “gøre en forskel”. Andre oplever, at grundlaget for deres identitet smuldrer, fordi de bliver arbejdsløse. Det illustrerer, at arbejdet i vores kultur er afgørende for såvel vor identitet som oplevelsen af at leve et meningsfuldt liv.
Det at have et arbejde bidrager væsentligt til ens identitet. Man er primært noget i kraft af ens arbejde, ikke som i tidligere tider i kraft af ens familie – selv om dette vel ikke helt er forsvundet. Selvom andre faktorer såsom et vellykket familie- og fritidsliv givetvis også spiller en rolle for identitetsdannelsen, så bidrager arbejdet formentlig ofte væsentligst til den.
Arbejde, identitet og mening”, Kristeligt Dagblad

DEJLIGT AT SÅ MANGE VIL HJÆLPE ANDRE
Tydeligvis, så er et spændende arbejde ikke altid nok for jeg selv og mange andre i min generation. Og tager vi udgangspunkt i det at lave frivilligt arbjde, så synes jeg det er ret fint, at så mange drives af at hjælpe andre. Bidrage til samfundet. At det er der man søger meningen. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke: Skyldes det, at man rent faktisk gerne vil hjælpe andre – altså er man udelukkende drevet af at andre skal have det bedre? Eller gør man det for selv at få det bedre? Fordi man mangler noget i sit liv? 

I grunden betyder det vel ikke det helt store. Hvis man hjælper nogen, så giver man uanset noget værdifuldt; tid og engagement.

For min del kan jeg sige, at det er en kombination. Jeg elsker det faktum, at jeg hjælper nogle mennesker, der er mindre priviligerede end jeg selv. At dele ud af sit overskud, synes jeg er vigtigt. Det giver helt klart mening for mig, og forhåbentlig for dem jeg hjælper.  Men samtidig, så skal det da ikke være nogen hemmelighed, at jeg også vægter det, som det gør for mig. Jeg får det jo godt af det. Bliver glad. Får skabt et perspektiv. Føler mig som et bedre menneske.

HVAD ER DET VI MANGLER I VORES LIV?
Men hvorfor er vi så meningssøgende, i forhold til tidligere? Det synes jeg egentlig er ret interessant. For umiddelbart, så må det være fordi vi enten har mistet noget i vores liv, eller måske at vi er blevet mere bevidste omkring verden og menneskerne omkring os? Et eller andet er i hvert fald ændret i forhold til tidligere.Umiddelbart, kan jeg komme i tanke om et par ting, der kan spille ind her. Har du andre forslag, så smid endelig en kommentar.

  1. SOCIALE MEDIER gør, at vi ser, at alle andre har gang i alle mulige fede ting. Vi følger andres successer og sammenligner os. Og hvem har lyst til at være den, der ikke opnår sit fulde potentiale, som så mange andre tilsyneladende formår? Det er da klart man ikke vil nøjedes, for der skal ikke mange inputs ind fra Instagram eller Snapchat feedet, førend man føler man mangler noget i sit liv.
    Desuden, så tror jeg også der sker det, at vi bruger så meget tid derinde, at vi isolerer os og interagerer mindre med folk omkring os. Fra naturens side er vi sociale dyr. Og derfor føles det så meningsfuldt, at hjælpe andre, og møde andre, der gør det samme. Her kan vi skabe mening i noget dybere sammen, som ikke handler om materialisme eller popularitet.
  2. RELIGION er ikke til stede på samme måde som det var tidligere. Men kirken var jo i den grad en institution, der samlede os. Et sted, hvor du kunne komme, som den du var. Et sted, hvor dit antal af følgere og likes ikke havde nogen som helst indvirkning. Et sted, hvor man fandt håb, kærlighed og mening. I dag er det de færreste der tror – sådan helt oprigtigt og inderligt. Men da vi gav op på den historie, gav vi også slip på nogle dybereliggende, gode værdier og et fælles grundlag. Omend jeg har fuld respekt for, at man ikke tror – så ville jeg ønske at der var noget, der trådte ind, der hvor religionen nu har efterladt et tomrum.
  3. I forhold til tidligere, bliver vi gennem MEDIERNE præsenteret for langt flere af verdens ubehageligheder. Krig, terror, sygdom, naturkatastrofer, urovækkende statistikker,  mishandlede dyr. Både i nyhedsblokken og reklameblokken er der fyldt med ubehagelige stemninger, ord og følelser. No wonder, at det er svært at finde mening i sin egen lille trivielle andedam, når der foregår så mange ting ude i verden.
  4. Trends som MINDFULLNESS OG SLOW LIVING har fyldt meget de seneste år. Det med, at vi skal mærke mere efter i os selv. Sætte pris på de små ting. Nyde det, der er. Uden at gøre mig klog på det, tænker jeg umiddelbart, at det er en reaktion på den økonomiske krise. Efter kriser opstår som oftest en ny taknemmelighed for det vi har, og desuden har vi gennem krisen lært, hvad det vil sige at skulle spare, dele og genbruge. Og vi har lært, at ingeting nogensinde er helt sikkert og derfor skal man sætte pris på de ting, man har. Alt i alt, tror jeg det gør os mere eftertænksomme. Og dermed også mere hungrende efter at finde det, der giver mening til vores liv.

Har du nogen idèer til, hvad der ellers kan forårsage vores meningssøgende adfærd? Så byd endelig ind i kommentarfeltet!

Hvis du har lyst til at høre mere fra mig omkring det at lave frivilligt arbejde, så kan du høre seneste episode af Glimmerfabrikkens podcast, ‘Derfor skal du overveje frivilligt arbejde‘.

Ida
#THEHAPPYLIFEREVOLUTION

 

Følg også med på Instagram: @ida_moldrup

2 kommentarer

  • Interessant indlæg! Jeg har også selv oplevet det. Jeg følte, mit job gav mening i starten. Ikke som sådan for andre, men for mig selv. Jeg synes, det var fedt at gå på arbejde, men så forsvandt følelsen. Jeg tror, det er fordi, vi lever i en kultur, hvor alle vores basis behov er opfyldt (iht. Maslows Behovspyramide) og som mennesker sætter vi os altid mål og drømme, så det er kun naturligt at sigte efter noget mere.
    I et fattigt land går de måske ikke op i, at jobbet skal give mening, fordi det gør det i det omfang, at det giver dem brød på bordet. Noget vi måske tager for givet i Danmark 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Hej Nikki. Helt enig, god kommentar! Behovspyramiden er meget relevant i denne kontekst. Den må med i et indlæg snart 🙂 Hav en dejlig dag! Knus Ida

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GLIMMERARBEJDE