TAG PÅ MARBELLA FITNESS CAMP

#HAPPYMOMENT i HAMMAM SPA

Ind i mellem er det sundt at finde et åndehul, hvor du er tvunget til at bare at være. Slappe af. Nyde. Forsvinde. Bare for en stund.

Vores liv er fyldt til randen med gøremål, informationer, forstyrrelser, indtryk og støj. Det er sjældent der sådan rigtig er plads til decideret at give slip. Som mange andre ting, er det  noget man aktivt må vælge til.

Efter en uges ferie på Marbella Fitness Camp – fyldt med nye bekendtskaber, indtryk og en træt krop – gav det derfor rigtig god mening, for Brian og jeg, at koble helt fra. Det gjorde vi på feriens sidste dag, i Malaga, i Hammam al Andalus.

Jeg har aldrig været i de arabiske hammam bade, men sikken en oplevelse. Fantastiske omgivelser med  de smukkeste farvede klinker, rolige dufte, velsmagende te og god variation mellem badene. Der er både det iskolde, det brandvarme og det ind imellem. Anbefalelses-værdig 1 1/2 time, hvis du en dag er i Malaga!

Er du ikke lige på vej til Malaga, så ved jeg der ligger Hammam bade mange andre steder i Verden. Bl.a. i København. Jeg har dog ikke selv været der. Du kan læse om Hammam & SPA Copenhagen i en artikel fra politiken her. Kommer det bare i nærheden af den hammam, vi oplevede i Malaga, så vil jeg klart opfordre til at man prøver det. Om ikke andet for oplevelsen. Det er sundt at opleve noget anderledes <3 Og formår man at give sig hen til det; sætte hjernen på pause, slappe af i hele kroppen, blive i kulden og blive i varmen. Så kommer man ud som et fornyet menneske. For mig var det et ægte #HAPPYMOMENT, hvor følelsen af tilfredshed, ro og lykke fyldte hele min krop.

DSC03389DSC03360DSC03366DSC03377DSC03364DSC03379DSC03369DSC03386

Følg med på Facebook (THEHAPPYLIFEREVOLUTION) og Instagram @ida_moldrup 🙂

#THEHAPPYLIFEREVOLUTION

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TAG PÅ MARBELLA FITNESS CAMP