[KARRIERE] ANBEFALING: MADE VIBRANT

HENDE, DER IKKE ER MED TIL FESTEN

Denne weekend har Instagram været fyldt med billeder fra Musik i Lejet. #MIL17! Glade mennesker, fest, venner, musik, masser af gode drinks og sommerhushygge.

Jeg er normalt en af dem, der er med. En af dem, med mange veninder, fest og glade dage. Men her i de sidste uger af min graviditet, har jeg måtte sige nej tak til både en sejltur i Middehavet med 8 venner, Musik i Lejet, Fredagsrock etc. Så man man jo bare holde sin egen farverige ‘fest’ i stedet! 🙂

skaermbillede-2017-07-23-kl-21-53-07

Men sådan en weekend, som den her, får mig alligevel til at tænke. For selv jeg – jeg som har ret stort netværk, mange tætte relationer og et lykkeligt liv – jeg kan da absolut godt sidde og føle, at jeg går glip af noget. Og hvad så med dem – dig måske – der ikke har det?

ENSOMHED

Ensomhed, altså sådan rigtig ensomhed, har altid stået som en helt ubærlig ting, for mig. Ser jeg f.eks. en person sidde helt alene på en restaurant og se trist ud, så gibber det i mig, for at give ham eller hende en stor, kærlig krammer. En gang overvejede jeg, om jeg skulle starte en klub for ældre ensomme…

Jeg under simpelthen ikke min værste fjende, at være ensom. For vi er sociale dyr. Og er der noget, der kan hærge ens indre, så er det, hvis man føler sig ensom. Så kan man sidde og kigge på alle dem, der tilsyneladende har det top lækkert – og være hende, der ikke er med. Hende, der tilsyneladende ikke er god nok til, at nogen gider være venner med en.

Jeg tror ensomhed kommer i mange former, og egentlig så tror jeg de fleste af os, til tider kan føle os ensomme. Vi bliver hele tiden eksponeret for, hvor fedt alle har det. Og det danner et konstant billede af, at vi går glip af noget, hvis ikke vi er ‘derude’; derude i byen, på rejserne, til festerne og sammen med alle veninderne – hele tiden. En del af et fællesskab. Jeg synes det er helt og aldeles fjollet. Jeg er IKKE ensom – men alligevel føler jeg faktisk, at jeg – lidt mindre – er noget ved musikken, når jeg ikke er med til f.eks. Musik i Lejet.

Men sådan er det jo ikke.

Alle har dage, hvor de bare sidder derhjemme. Alle har dage, hvor man har brug for at have ondt af sig selv, og spise en masse chokolade. Alle har brug for alenetid. Og det er ok. For nogen, er det måske det, de har allermest lyst til. Uanset, så skal man huske, at man ikke skal være nogen steder, for at være del af the cool crowd. Man skal fokusere på sin egen lykke og hvad man gerne selv vil.

Hvad er ikke er ok er, hvis man oprigtigt er ensom. Hvis man aboslut ikke føler, at man har nogen.  Heldigvis synes jeg efterhånden, at jeg har hørt om en del gode tilbud for ensomme. Men samtidig er det jo noget af et mod man skal finde frem, hvis man rent faktisk skal tage et sted hen, hvor man så åbenlyst skal erkende, at man er ensom. Der føles det måske mere sikkert bare at blive hjemme i sofaen… Og den cirkel er svær at bryde. Er du ensom, kan jeg anbefale dig at chatte med pigerne på GirlTalk.dk. Det er 100% anonymt. Jeg sidder selv på chatten derinde (er dog på barsel lige nu), og har snakket med mange ensomme unge. Vi plejer altid, at være gode til, at finde nogle gode strategier for, hvordan man kan gribe ensomheden an. Og om ikke andet, kan de hjælpe dig videre. Anbefaling hermed givet videre <3

MIN PERSOLIGE OPLEVELSE

Jeg synes personligt, at det er nok noget af det sværeste ved at være gravid. At skulle indstille mig på, at jeg nok må sige nej til en del flere ting, i fremtiden – for jo, jeg er meget socialt anlagt. Og jeg har tendens til at føle, at jeg går glip af noget. Men det gør mig jo ikke forkert, ikke at være med til det hele – og jeg får jo noget andet for det, som jeg tilgengæld misser. Det giver mig ikke et mindre godt liv.

Det bedste man kan gøre, er nok at  finde en balance, hvor man føler man er i kontakt, og holder sine relationer ved lige – samtidig med, at man gør nogle af de ting, som man selv har brug for. Være det familie, alenetid, sport etc. Har man svært ved at  håndtere ‘alt’ det man misser, så er et godt tip, at lægge mobilen væk og undgå at tjekke de sociale medier hele tiden! For det er jo faktisk mest af alt der, man bliver mindet om, hvor det er, man ikke er….

For mig bliver fremtiden familielivet – men jeg planlægger absolut, at være en festlig mor. For festerne, dem kan jeg ikke undvære. De er en del af mig og en del af det liv jeg gerne vil leve 🙂

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har en god familie og nogle helt fantastiske veninder. Jeg elsker dem alle sammen, og de er der altid for mig. Det er jeg sindssygt taknemmelig for, og igen, så synes jeg det er helt tosset at tænke på, hvad fx bare instagram, kan gøre ved mine følelser.

Sidder du derude og er ensom, så skal du vide, at du ikke er alene. Og der er en vej ud af det. Men vejen kan  være lang, for venskaber kommer ikke fra den ene dag til den anden. Men fokuser på at være imødekommende og tag initiativ – så findes der HELT SIKKERT nogle gode venner derude, for dig også <3 Og indtil du finder dem, så pas godt på dig selv! Gør nogle gode ting, der gør dig glad.

 

Ida
#THEHAPPYLIFEREVOLUTION

 

Følg også med på

facebook.com/thehappyliferevolution
instagram.com/ida_moldrup

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[KARRIERE] ANBEFALING: MADE VIBRANT