BOGEN ALLE BØR LÆSE: GLÆDENS BOG

DE BEDSTE MORGENRITUALER #1

Der er noget meget overskudsagtigt over morgenritualer. Når andre gør det, tænker man, at de har et misundelsesværdigt overskud – og når man selv får snøvlet sig sammen til at gøre det, føler man sig VIRKELIG som et powerhouse, klar til at erobre verden 😀 Bare det at komme ud af sengen, tidligere end nødvendigt, er jo en præstationen i sig selv (medmindre du er et morgenmenneske – hvilket i så fald er utrolig dejligt for dig….. ;D)!

morgenvand

Fra tid til anden praktiserer jeg nogle morgenritualer. Men ærligt, så er jeg ikke nået det punkt, hvor jeg står op tidligt hver morgen, for at starte dagen med overskud. Men jeg ville gerne! Det kommer nok. Ting tager tid… Og dynen er bare så dejlig…

Nå, men lige nu er jeg inde i en godt ritual, som ikke kræver så meget ekstra tid – men som alligevel giver mig en følelse, der slår godt ud på zen-barometeret.

MORGENRITUAL #1

Det består i sin enkelthed af tre ting: Vand, vitaminer og musik, mens jeg gør mig klar til dagens strabadser. Ingen tv eller radio i baggrunden.

I vandet skal der tilføjes noget citronsaft. Helst fra en øko citron. Før i tiden drak jeg citronvand ind i mellem, men efter jeg har opdaget den hersens fætter i Netto, så er det faktisk blevet en daglig rutine – og jeg er vild med den! Den kan lige nu fås for 12 kr. Lang holdbarstid, så længe den ikke er åbnet. Det er ren lykke! Vi  har købt et lager 😀

oego

Den hurtige udgave er iskoldt vand blandet med en god sjat citronsaft. Skal der kæles lidt mere for den, kan man i stedet bruge kogende vand og lave det til en te. Og en klat honning har heller aldrig gjort nogen fortræd.

Sammen med citronvandet, tager jeg dagens fiskeolie.

Ud over det, skal der musik til. Musik, der matcher ens humør. Om morgenen kan det for mig være rolig musik, som fx yoga musik, akustisk musik eller jazz. Men ind i mellem har man brug for en opkvikker og så kan det lige så vel være den nyeste pop-musik eller go’e gamle numre som ‘Ain’n No Mountain High Enough’ 😀 Det kunne også være en favorit podcast. Det er op til humør og musiksmag. Nøglen er, at det skal være noget der beroliger og/eller fylder dig med energi.

Så er den morgen altså skudt godt igang! 😀

 

Indlægget er ikke sponsoreret

 

Ida
#THEHAPPYLIFEREVOLUTION

 

Følg også med på

facebook.com/thehappyliferevolution

instagram.com/ida_moldrup

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOGEN ALLE BØR LÆSE: GLÆDENS BOG