‘Ida skaber gennem sit arbejde med bloggen #THEHAPPYLIFEREVOLUTION et univers og en platform, der handler om at have det godt – indeni. Et sted, der fokuserer mindre på det materialistiske og mere på det menneskelige. Bloggen adskiller sig fra det øvrige danske blog-univers ved at være nærværende, nysgerrig og opsøgende – på såvel Idas, som andres vegne – omkring emner som personlig udvikling, identitet, velvære og lykke.’

Sådan står der skrevet på www.blossom-project.org. Et non-profit projekt, som jeg stolt kan kalde mig ambassadør for.

Jeg er gået ind i frivilligt arbejde, som led i en større proces, hvor jeg har udviklet mig personligt. Jeg har læst og lyttet og lært.
Og jeg har fundet en vej, der føles rigtig for mig – og som kontinuerligt udvikles. Det er en vej, der giver mig ro, glæde, styrke og selvtillid i hverdagen.
Noget, der ikke altid er givet for en ung kvinde i midt tyverne.
Vejen handler det bl.a. om at fokusere mindre på ‘mig’ og mere på ‘os’. For jeg tror, at det er tid til et oprør mod vores selfie-kultur.
En kultur, der er symbolet på, hvor meget vi kigger indad, og glemmer at kigge udad.
Det har taget overhånd. Vi er så opslugte i os selv og jagten på det lykkelige liv – men leder vi måske efter lykken, de helt forkerte steder?

EN BESKEDEN REVOLUTION 

Livet skal leves, fyldt med energi og glæde, og kvaliteter som overskud og tro på sig selv. Men det er ikke ligetil, og alt for mange unge kvinder kæmper, og har det dårligt med sig selv. Der findes ikke èt svar, på alle vores problemer. Der findes tværtimod rigtig mange. Men de kan være svære at få øje på.

Jeg har taget opgaven til mig, og ser det som min fornemmeste opgave, via bloggen, at hjælpe både mig selv, dig og alle vores veninder, med at lifehacke vores liv;
Se nye perspektiver og tænke nye tanker.

Drømmen er at skabe fundamentet for en beskeden revolution, blandt unge kvinder. Men jeg kan ikke skabe revolutionen alene! Jeg har brug for dig. Du skal med på rejsen. Lad os gøre en indsats, sammen!

Synes du godt om bloggen, så join #HAPPYLIFETRIBE, ved at hashtagge dine billeder.

DET, DER SKAL TIL

Jeg siger ikke jeg har opskriften, eller at jeg er ekspert. Af natur er jeg blot meget positivt og socialt anlagt, og derfor er det oplagt for mig, at give den viden og mentalitet, jeg indsamler og har stor glæde af, videre til dig. Desuden elsker jeg at skrive. Sammen kan vi inspirere hinanden til et liv, der oprigtigt er lykkeligere – ikke kun på overfladen. Med fokus på udvikling, kærlighed, nærvær, sundhed. Det gode liv.

OM IDA

Ved siden af bloggen arbejder jeg som Marketing Koordinator for brandet Kari Traa. Et tøjmærke, der er fyldt med god energi, masser af farver, sund mentalitet – og som desuden er ‘BY GIRLS – FOR GIRLS. EXCLUSIVELY‘. Dermed udgør det kvindelige segment en stor del af  min hverdag.

Derudover sidder jeg som frivillig rådgiver hos www.girltalk.dk; et anonymt chatforum, hvor piger i alderen 12-24 år kan komme ind og få talt om, hvad de har på hjerte.

Lige nu er jeg på barsel fra både job og Girltalk, da vi har en lille baby-dreng på vej.

Jeg glæder mig til at byde dig indenfor, i min verden.

Du kan også følge med på facebook.dom/thehappyliferevolution og instagram.com/ida_moldrup

Hilsner fra

Ida
#THEHAPPYLIFEREVOLUTION

skaermbillede-2016-12-03-kl-16-58-22