En rookie på børsmarkedet

OM IKKE AT HAVE ET RENT TOILET

Vil du lytte til indlægget? Tryk her: 

 

Indlægget her handler ikke om mit toilet… Det handler om dem, der ikke har et.

 
Som ambassadør for non-profit organisationen Blossom Project, støder jeg på mange interessante, tankevækkende og desværre ikke altid lige opmuntrende historier og statistikker. Omend de ikke bringer smil på læben, så byder de til gengæld ind med noget helt andet. Perspektiv, forståelse og taknemlighed over eget liv. Desuden er det en drivkraft til at gøre noget for andre mennesker.

En af grundene til, at jeg fandt Blossom Project interessant, var organisationens fokus på hjemløse kvinder. For da jeg læste om dem, tænkte jeg; Hjemløse kvinder. Gud ja… De findes jo også. Selvfølgelig gør de det! Men ser vi dem nogen steder? Nej. Det synes jeg faktisk ikke. De er en gruppe af kvinder, hvis stemme sjældent bliver hørt. De er usynlige.

UDFORDRINGEN, DER ER FORBEHOLDT KVINDERNE

Livet som hjemløs kvinde er fyldt med mange udfordringer. En af de største er nok deres manglende sikkerhed og den store risiko for seksuelle overgreb. Men har du tænkt over, hvad det egentlig betyder, at være hjemløs kvinde, når man når ‘den tid’ på måneden?

e2b4be2f-0b5a-4730-9824-f9ad30a29bbf

Ja, her har I så mig på et fint rød-klinket toilet på restauranten Gran Torino i København…

Lad mig prøve at sætte det lidt i perspektiv: Har du nogensinde prøvet, at din menstruation blødte igennem dit tøj? Hvis ja, så gætter jeg på, at det var nok et af de mest pinlige og ubehagelige tidspunkter i dit liv. Som hjemløs har man ikke adgang til et rent badeværelse. Man kan ikke bare vaske sit tøj eller tage noget andet på fra skabet. Måske har man ikke råd til bind og tamponer – medmindre man bruger sine få madpenge, venligt doneret af forbipasserende…

Den her video viser ret godt, hvad det er kvinder må gå igennem, når de får deres menstruation og er hjemløse. Den er fra Bustle og en del af artiklen ‘This Is How Homeless Women Cope With Their Periods“:

Oplysende og tankevækkende. Jeg er rigtig glad for at være en del af Blossom Project, hvor vi faktisk pakker hygiejnetasker til hjemløse kvinder med blandt andet bind og tamponer. Inden længe arrangerer jeg et pakkeevent sammen med podcasten Glimmerfabrikken, hvor vi gerne vil invitere dig med til pakke tasker til de hjemløse kvinder. Det kommer I til at høre meget mere om.

Ind til da… Husk at nyd Jeres dejlige, rene badeværelser…. 🙂 Og hav en rigtig dejlig weekend!

Ida
#THEREVDK

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En rookie på børsmarkedet