KLOGE ORD OM SOCIALE MEDIER

GLIMMERARBEJDE

I går var jeg på besøg hos Kristine og Cathrine, der laver podcasten Glimmerfabrikken. Formålet var at snakke om det at lave frivilligt arbejde, og om Blossom Project, som jeg er ambassadør for. Her dykkede vi ned i, hvad det vil sige at lave frivilligt arbejde, hvordan man finder ud af hvad man vil arbejde frivilligt med og hvorfor man skal gøre det. Det koster jo tid, og man får ingen penge… Jeg argumenterer i afsnittet for, hvordan frivilligt arbejde faktisk kan bidrage med virkelig stor værdi til dit liv. Derudover snakkede vi en masse om de fine projekter Blossom har gang i for udsatte kvinder, og hvordan man kan bidrage. #HELPWOMENBLOSSOM

glimmerfabrikken

Glimmerfabrikken er en nyere podcast for ‘nysgerrige, kreative og karrieredrevne kvinder‘. Podcastens første afsnit så dagens lys i december 2017, og blandt deres gæster finder du bl.a. Michelle Kristensen, Carla Mickelborg og Ravi Holst. De snakker om emner som sundhed, økonomi, stress, taknemlighed, drømme og karriere. Ting, der er relevante for unge kvinder, der er studerende, iværksættere eller for nylig er trådt ind på arbejdsmarkedet.  Alt sammen pakket ind i godt med glimmer, så det hele ikke bliver så kedeligt 🙂 Bag mikrofonerne sidder de to søde damer, Cathrine og Kristine. De brænder for at levere god inspiration og spændende information, om diverse interessante emner, til dig og mig. Kan klart anbefale, at abonnere på deres podcast, for ved der kommer mange interessante gæster i fremtiden.

Afsnittet af podcasten udkommer på torsdag og kan findes her. Indtil da kan du høre Glimmerfabrikkens øvrige afsnit og læse disse tidligere blogindlæg, der netop omhandler frivilligt arbejde: ‘Fokuser på andre end dig selv‘ og ‘Frivilligt arbejde rocks!

Ida
#THEHAPPYLIFEREVOLUTION

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KLOGE ORD OM SOCIALE MEDIER