OM IKKE AT HAVE ET RENT TOILET

‘SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden’ af Imran Rashid

SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden’ af Imran Rashid er en oplysende og interessant bog, med mange vinkler på, hvordan digitaliseringen påvirker vores liv. Den fungerer ikke ud fra præmissen om, at vi helt skal droppe vores telefoner, iPads osv. Det løb er kørt, som Rashid skriver. Men med tankevækkende forskningsresultater og viden om den menneskelige hjerne, inviterer Imran Rashid os med indenfor i os selv og giver et indblik i, hvad det betyder for os hver især, og potentielt for menneskeheden som helhed, at vi bruger så meget tid på at kigge ind i skærmen.

sluk

Der hersker vist ingen tvivl om, at alt det skærmkiggeri har nogle konsekvenser. Det ved vi godt. Men hvor meget ved vi egentlig, når det kommer til stykket? Jeg havde da ikke tænkt over (for at være helt ærlig) hvad min telefon egentlig gør ved min hjerne. Det er måske nok en af de vigtigste ting, jeg tager med mig fra bogen: At hjernen er noget, som vi ikke bekymrer os så meget om, som vi burde. Kroppen, tilgengæld, er vi meget optagede af. Vi lærer om dens vigtighed, og vi ved derfor godt, hvorfor vi skal at passe på den. Men hjernen… Hvordan passer man på den? Løsningen kan bl.a. ligge i at introducere et helt nyt sundhedsfokus i samfundet, dvs. i skolerne, i medierne, i sundhedssektoren, der tager højde for, hvordan vi lever livet i dag. Det er ikke optimalt at bruge en gammel variant, der ikke indregner de markante forandringer, vi mennesker har introduceret i vores liv; internettet, smartphonen, sociale medier etc. Meget interessant vinkel, jeg ikke selv har tænkt videre over, før jeg læste denne bog. Derudover er der naturligvis nogle praktiske ting, som enkeltpersonen kan gøre, og det er der masser af inspiration til i bogen.

Bogen udgør ikke en skræmmekampagne. Det er vigtigt at få med, synes jeg. Den er nærmere konstruktiv og løsningsorienteret. Undervejs i Rashids skriveri, lader det dog til, at forfatteren selv er blevet overrasket, og er endt ud i en langt mere kritisk bog om digitaliseringen, end hvad han egentlig havde sat sig for. Han skriver: ‘Det faktum, at man blandt digitaliseringens konsekvenser ser tendenser til mindre empati, dårligere evne til at genkende ansigtsudtryk samt ringere evne til at koncentrere sig, er advarselstegn, vi bør reagere på. Vi bør spørge os selv og hinanden, om det er en acceptabel pris at betale for at sidde forrest i bussen i den teknologiske udvikling. Eller om vi ved at sætte farten lidt ned, bedre vil kunne sikre, at vi når det rigtige sted hen.’ (s. 234).

INDDELING
SLUK er inddelt i to dele. Første del hedder ‘Det komplekse liv’, og handler om os som mennesker, vores hjerner og den teknologiske udvikling, der sker netop nu. Og desuden meget interessant; om hvordan sociale medier er opbygget, helt bevidst, med et mål om at aktivere udløsningen af stoffet dopamin i os. Det stof, der er medvirkende til, at man bliver misbruger…
Anden del af bogen hedder ‘Et liv i flow’ og er langt mere praktisk og kommer med en masse værktøjer til hvad du selv kan gøre, hvad virksomheder kan gøre for deres medarbejdere og hvad samfundet bør gøre for dets borgere, i forhold til digitalisering, velbefindende og generel sundhed. Her introducerer Rashid også ‘Sundhedsflowet’; en model og et begreb du kan bruge til selv at komme mere i balance og ‘navigere i det komplekse virvar, som livet jo er.‘ (s. 117).

Du kan høre mere om bogen her, i et interview i Go’ Morgen Danmark:

skaermbillede-2018-05-06-kl-19-17-12

HVAD DEN SATTE I GANG
Jeg fik undervejs i læsningen en del ting at tænke over i forhold til, hvilken rolle digitaliseringen spiller i mit liv – og jeg gætter på, at du vil få det samme. Jeg kom til at tænke på mig selv, min forlovede, vores familie og i det hele taget den rolle, som især telefonen spiller i vores liv. Jeg er ikke selv afhængig af telefonen. Nej, faktisk, så bliver jeg indimellem ret utålmodig hvis jeg f.eks. skal skrive en besked, fordi jeg simpelthen ikke gider bruge tid på at kigge ind i den skærm. Men selvom jeg ikke vil karakterisere mig selv som afhængig, så vil jeg da gerne indrømme, at min autopilot bliver udfordret, når telefonen går død eller jeg ikke har den ved mig. Den der autopilot, der liiiige, uden man nærmest ænser det, fisker telefonen op af lommen for ‘bare lige hurtigt’ at tjekke om der er nogen der har ringet eller skrevet, om der er kommet en mail eller for at tage et billede (holy moly, det sker nok egentlig skræmmende tit…).

I forlængelse af det, så var Rashids belysning af behovskontrol det, der gjorde et af de største indtryk. Beskrivelsen af, hvordan alting i dag er tilgængeligt, og der nærmest ikke er noget vi behøver vente på. En udvikling der gør, at vi ikke træner det, at styre vores kontrol, og har svært ved at vente på noget godt, der ligger længere ude i fremtiden. Det har stor betydning for vores liv, da det også betyder vi bliver mindre gode til at holde fokus og at vi mister nogle styrker i form af vedholdenhed og fordybelse. Hvilket igen kan smitte af på sundhed, karriere, kærlighed eller et hav af andre livsområder.

Jeg synes alle bør tage emnet alvorligt, og sørge for at sætte sig ind i, hvad al den digitale påvirkning gør ved os. Derefter kan det så stå frit for, hvor meget man vil leve online vs. offline. Bogen SLUK er absolut et godt sted at starte.

GODE CITATER

Her kommer et par af de quotes fra bogen, som har påvirket min tankegang og adfærd. Skal siges, at det var svært at vælge. Der er meget nyttig information i bogen, hvorfor jeg også virkelig vil anbefale dig at læse den!

Før var det mennesker, der brugte teknologien. Nu er det teknologien, der bruger mennesket.
(s. 15)

Altså om for lidt brug af for eksempel den orienteringssans, som de fleste mennesker i dag har outsourcet til smartphonen, i virkeligheden kan medføre, at de relevante hjernecentre visner? Og ja, det er lige præcis, hvad det kan betyde. (…) Hjernen bør derfor betragtes som et organ, der vedvarende skal trænes, lidt som en muskel.’
(s. 28-29)

Processen, der er forbundet med at være fuldt bevidst, er så krævende, at hjernen så at sige outsourcer eller uddelegerer en stor del af sine opgaver og processer og lader dem foregå på et mere automatisk niveau. Måske i helt op til 80-90% af tiden. På mange måder er vi derfor blinde passagerer i vores eget liv. Det er vigtigt, fordi det siger noget om den opgave, der ligger i at ændre sin adfærd. Det handler om at lære at planlægge ens egen natur.
(s.  134)

En anden interessant iagttagelse er, at de mest succesfulde mennesker, som jeg gennem tiden har haft som patienter, alle har haft en mere eller minder bevidst prioriteret jeg-tid, hvor de bevidst slukkede for indkommende signaler.
(s. 165)

Mental sundhed handler derfor om at lære sine svagheder at kende og få indarbejdet nogle sunde adfærdsmønstre, hvor de hjernecentre, der skal reagere på nye indtryk, regelmæssigt får ro. Ellers er du altid på mentalt, hvilket over tid kan skade såvel sindet som kroppen
(s. 166)

Husk, at problemet ikke er telefonen, der ringer, blinker eller bipper. Problemet er, at man har sat sig selv i en situation, hvor telefonen, mail-programmet eller alt muligt andet nemt forstyrrer.
(s. 169)

Min pointe er, at der nemt opstår problemer, når den væsentligste drivkraft i livet er lyst, fordi man ikke får prøvet eller styrket sin evne til at sætte sig ud over de kortsigtede behov og sige nej til de tilbud om dopamingenerering, der findes overalt omkring os.
(s. 179)

Mennesker lever i dag i en filtreret boble, hvor computeralgoritmer har bestemt, hvilket billede af virkeligheden vi skal præsenteres for på baggrund af vores kontaktpunkter, ting, vi har liket, og vores adfærd i øvrigt. (…) Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.

(s. 216)

God læselyst 🙂

Indlægget er ikke sponsoreret. 

Ida
#THEREVDK

Følg også med på instagram.com/ida_moldrup

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OM IKKE AT HAVE ET RENT TOILET