DE BEDSTE MORGENRITUALER #4

SO GODDAMN PROUD AF DISSE GIRLBOSSES!

4 ud af 9 keynote speakers til Global Dignity Girls i oktober, er kvinder, som jeg har været heldig at møde på min vej. Pludselig står de der, sammen. Jeg kunne ikke være mere stolt. Det er kvinder, der har haft en betydning for mit liv, og som jeg ser op til, den dag i dag. De fortsætter med at inspirere mig. Og jeg kan kun anbefale dig, at følge dem! Læs mere om de fire kvinder, og hvor vores veje har krydset hinanden, nedenfor.

Endvidere er jeg stolt over, at mit arbejde med bloggen her, har formeret sig, som det har – måske ubevidst inspireret af kvinderne her. Jeg har fundet den rette vej for den, ved at give mig selv tid og ro, til at gøre de ting, der føltes rigtige. Ikke rushe ud i et eventyr, der handler om at blive kendt eller få en masse ting gratis. Jeg har haft mig selv med gennem hele processen. Taget den med ro og hele tiden søgt nye veje. Været kontinuerligt nysgerrig. Nu er spørgsmålet så, hvor meget kvinderne her, har haft af betydning for, hvordan bloggen og mit liv ser ud nu – og hvordan det kommer til at forme sig i fremtiden? Jeg forundres over, hvordan livets tilfældigheder konstant ændrer ens fremtid. Noget af det kan vi styre selv – men rigtig meget, er styret af tilfældighederne. Skæbnen, vil nogen mene.

global-dignity-girls

@LOUISEFREDBO

Først mødte jeg Louise Fredbo-Nielsen. Hun er i dag en inspirerende fremtidsforsker, der arbejder under begrebet ‘location independant’; hun kan arbejde hvorfra, det skal være. Ikke noget kontor, ikke nogen arbejdstider. Derudover har hun sin egen virksomhed, hvor hun beskæftiger sig med kvinder og investeringer.

Dengang i 2012, havde hun lige startet virksomheden ARTDISTRICT.DK, sammen med den meget inspirerende og intelligente topleder Tina Moe. Formålet med virksomheden var, at hjælpe mindre danske kunstnere med at få gang i deres forretning, for mange kunstnere er gode til alt det kreative, men måske mindre stærke i den forretningsmæssige del, der også skal plejes som selvstændig. Louise var den nyudklækkede innovatør fra CBS, og Tina var den mere erfarne, der stod i kulissen.
Min veninde, Pernille, skulle arbejde frivilligt for ART DISTRICT, og efter en god samtale med Louise, kom jeg også med på vognen. Jeg arbejdede frivilligt for webshoppen, imens jeg studerede på CBS. Louise, Pernille og jeg – og dem der senere kom til – har brugt mange timer, på at skabe fundamentet for virksomheden (og på at spise en masse peanuts og drikke lækker kaffe fra den hyggelige kaffe-bar i SOHO i Kødbyen, hvor vi på daværende tidspunkt holdt til.).
Senere solgte Louise ART DISTRICT og i dag lever hun som nævnt af at være som fremtidsforsker i virksomheden FUTURE NAVIGATOR. Senest er hun også gået i gang med en bog om kvinder og investeringer – en bog der med garanti er på min must-read liste til vinter (udkommer vist i december). Louise inspirerer mig helt vildt! Hun kan fortælle ting om fremtiden, som sætter tankerne i gang, og hun er altid på forkant og kaster sig ud i nye eventyr. Og så tør hun sige sin mening. Respekt til Louise! Lær hende at kende i det meget anbefalelsesværdige afsnit ‘Har du et job i fremtiden?‘ i podcasten ‘Den digitale nomade‘.

@MICHELLEKRISTENSEN.DK

Michelle Kristensen kender du måske, bl.a. fra Go’ Morgen Danmark og de mange bøger, hun  har sendt på gaden om sundhed. Hun er ernæringsekspert, forfatter, personlig træner, foredragsholder… Listen er (meget) lang.

Dengang jeg mødte Michelle, og startede som hendes første Personlige Assistent, var det i den tidlige fase af hendes sundheds-imperium. Hun arbejdede som en hest, sov tæt på ingen timer om natten og havde gang i en masse forskellige spændende projekter. Sådan fortsatte hun – også efter jeg stoppede hos hende pga. mere fast arbejde hos tøjvirksomheden Kari Traa – og i dag har hun som sagt skrevet et hav af bøger, gæster Go’ Morgen Danmark, afholder MK Bootcamps (hun har bl.a. forvandlet indbyggerne i hendes hjemby Aars. Pludselig havde de udsolgt for skyr i det lokale supermarked og byen vejede totalt noget mindre, end den plejede).

Michelle og Louise er begge fra Aars, og det var gennem Louise, jeg lærte Michelle at kende, og fik jobbet som hendes assistent. Dette var mens jeg holdt sabbat-år fra CBS studiet.

Det, der inspirerer mig ved Michelle, er hendes fighter-ånd og ‘no-bullshit’ tilgang til tingene. Hun er en gæv kvinde med nordjyske aner, ben i næsen, og selvom hun nu er godt og grundigt integreret som københavner, og omgås diverse bloggere og kendisser – så er hun stadig helt og aldeles nede på jorden. Hun er en rigtig god pige. Desuden er jeg kæmpe fan af hendes tilgang til sundhed og jeg er stadig afhængig af mange af hendes opskrifter. De er altid enormt smagfulde, sunde og – måske vigtigst – super nemme at bikse sammen. Hun er en ørn i et køkken og jeg kender ikke mange, der er så kreativ på den front, som hun er. Du kan finde gratis opskrifter på hendes blog, og derudover er der virkelig mange gode opskrifter i hendes bøger! Personligt er hendes hjemmelavede müslier fast inventar i mine køkken-krukker.

Og nå ja, hvis du tænker vi ligner hinanden, så er du ikke alene om det. Da jeg arbejdede for Michelle troede alle at jeg var hendes søster…

joshua-k-jackson-202698

@IMMA_TONE_YA

Samtidig med jeg arbejdede for Michelle, startede mit eventyr hos Kari Traa. Jeg arbejde 10-15 timer om ugen begge steder. Jobbet hos Kari Traa udviklede sig til en fuldtidsstillig, og her 5 år senere, er jeg stadig i virksomheden. Gennem mit arbejde hos Kari Traa, har jeg arbejdet meget med den kvindelige målgruppe og budskabet ‘Happier, Healthier, Stonger’. Værdier, som for et typisk sporttøjsmærke, vil handle om ydre faktorer, men som hos Kari Traa handler om det indre. Den indre glæde, den balancerede sundhed og et stærkt sind. Ikke mavemusker og kalorie-fattige diæter. Brandets værdier og identitet ligger så meget i tråd med den jeg er, og jeg er stolt af netop at arbejde for det brand. I foråret 2017 har vi arbejdet med efterårets kampagne, som bliver über cool! Den er dog fortsat fortrolig, så jeg kan ikke sige så meget mere 🙂 Anyways, undervejs i kampagne-arbejdet, blev Danmarks sejeste koreograf Toniah Pedersen inddraget i projektet, og jeg fik lov at opleve hende på nærmere hold. En kvinde så dygtig til sit fag og som bare udstråler coolness. Wow. Kunne man adoptere bare en smule af hendes gode vibes, så er det vist bare at sige ja tak. Desuden var hun min borddame ved årets julefrokost 2016 med vennerne fra The Wolfpack Gym – ejet af, i øvrigt, ENDNU en cool lady, som inspirerer mig i min dagligdag, Sanni Vangsø! Skal du træne et sted, så skal det være hos hende og hendes ‘ulveflok’ <3

Imens jeg har arbejdet for Kari Traa, mødte jeg min forlovede, Brian Husen. Han går meget op i Personlig Udvikling og han åbnede en helt ny verden for mig, dengang vi fandt sammen. En verden fyldt med inspirerende ledere og kloge mennesker; deres bøger, foredrag, virksomheder og podcasts. Der spirede fundamentet til bloggen, som du læser nu.

Bloggen blev etableret og den har udviklet sig meget siden starten. I dag handler den om noget af det jeg er aller mest nysgerrig på: Det gode liv. Vi skal have det godt, os piger og kvinder! Indeni. Hvilket alt for få, har.

@GIRLTALK.DK / ANNA BJERRE

Som led i arbejdet med bloggen, startede jeg som frivillig på GIRLTALK.DK; en anonym chatrådgivning for kvinder i alderen 12-24 år. GIRLTALK er startet af endnu en af Global Dignity speakerne; Anna Bjerre. Hun er tit ekspert på TV, når det handler om unge kvinder og deres selvværd og selvtillid. Det er et virkelig fint projekt, Anna har startet, og hun fortjener ligeledes fuld opbakning! Har du lyst til at være en del af GIRLTALK kan du læse mere her. Du er også velkommen til at spørge mig 🙂

Jeg fik brug for at have mine egne små projekter, ved siden af arbejdet, og gøre noget godt for andre. Den rejse startede som frivillig hos GIRLTALK i 2016, og jeg er stadig hos dem – er dog på barsel lige nu. 

RELATIONER FORMER DIN VEJ

Min naturlige interesse for personligt velbefindende, er bl.a. blomstret gennem mødet med de mennesker, du netop har læst om. Når jeg ser dem der, stående ved siden af hinanden på Global Dignity Girls plakaten, er det tydeligt for mig, at de da naturligvis har haft en indvirkning på mig. Nok større end jeg har været klar over! De har inspireret mig og præget mig, og stille og roligt hjulpet mig til at finde ud af mere omkring, hvad det er, jeg vil med mit liv, og hvad det er, jeg finder spændende. Man bliver nok aldrig færdig med det; at søge, og finde ud af, hvor man skal hen personligt som karrieremæssigt. 

Mit budskab er, at man skal være nysgerrig og åben. Kaste sig ud i nogle projekter, møde nye mennesker og indlede enhver ny samtale med åbenhed, ærlighed og oprigtighed. Danne gode relationer. For man ved aldrig, hvad der kan ske. Kvinderne her, de har inspireret mig – og de er fortsat med mig, hver dag, og fylder mig med inspiration gennem det arbejde de udfører. De er #GIRLBOSSES og de er hamrende seje! Stolt af dem og at de nu kommer til at inspirere endnu flere, ved Global Dignity Girls arrangementet! 

 

Ida
#HAPPYLIFETRIBE 

Følg også med på

facebook.com/thehappyliferevolution

instagram.com/ida_moldrup

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE BEDSTE MORGENRITUALER #4