SO GODDAMN PROUD AF DISSE GIRLBOSSES!

TRÆN FOR ET GODT FORMÅL – KUN 108KR

Så, for filan… Første indlæg efter vores lille søn er kommet til verden! Han er nu 31/2 uge gammel og vi nyder ham alt hvad vi kan. Det er det smukkeste! Kærligheden er så stor <3

img_2175

Jeg må dog også indse, at jeg vist bare er typen, der godt kan lidt at være produktiv og effektiv og bruge min tid på diverse projekter, hvor jeg får lov at skabe et produkt eller et resultat… Man ved det jo ikke rigtig, før man går på barsel, vel? Om man er en af dem, der bare synes det er det fedeste. Nogle trives 100% i barselsrollen – andre kan slet ikke være i den.  Jeg nyder den en hel masse og hans vågne timer, bruger jeg på at kigge ham i øjnene, snakke med ham og give ham kærlighed. Det er hans tid. Men så kommer timerne, hvor han sover, eller tiden, hvor farmand tager over. Så opstår dilemmaet; skal jeg sove, skal jeg i bad, skal jeg sidde ved computeren, skal jeg blogge, skal jeg gøre rent, skal jeg læse en bog?! Et helt nyt perspektiv er opstået i den disciplin, jeg ellers syntes jeg havde så godt styr på; time management! Men udfordringer er til for at løses, og derfor har jeg nu igangsat en ny strategi for min tid, og hvordan jeg skal administrere det her nye liv. Nu må vi se om det virker! Det er vist svært at forudsige noget som helst med sådan en lille bandit… Derfor er det heller ikke en strategi, der handler om at skemalægge, for det kan man da vist godt skyde en lang pil efter. Det handler om at finde en balance – min balance – og vurdere hvilke ting man vil prioritere i det her samsurium af følelser og prioriteter og opgaver. Men mere om den strategi en anden dag. Her og nu kan jeg blot konstatere, at jeg her til formiddag for første gang rent faktisk har nået at lave noget inden klokken slog 11.00; været i bad, lavet hjemmelavet müsli, spist en sund og nærende morgenmad og igangsat dette indlæg – alt imens den lille guldklump har været urolig og ikke rigtig ville sove, men bare gerne ville have mad!

Så, i dag virker det tilsyneladende. Nu må vi se i morgen 😉 Har du ikke børn, så lyder det måske rimelig overskueligt at nå de ting inden kl 11.00 – men det skal jeg hilse at sige, at det altså ikke er med en lille nyfødt.

YOGA TIL FORDEL FOR HJEMLØSE KVINDER, OFRE FOR SEXHANDEL OG FLYGTNINGE KVINDER!

Som du måske ved, er jeg ambassadør for Blossom Project, der arbejder non-profit for hjemløse kvinder og ofre for sexhandel.

D. 9. september kl. 11-13 afholder vi et yoga event på Frederiksberg. Udover en dejlig omgang yoga, der giver dig overskud på velvære-kontoen, så kan du høre om Blossom Projects fantastiske arbejde, og være med til at skrive nogle små fine håndskrevne kort, som senere vil blive delt ud til kvinderne på gaden, sammen med en fin toilettaske, indeholdende de største nødvendigheder for kvinderne. Endvidere introduceres en ny gren i Blossoms arbejde: et projekt til fordel for flygtninge kvinder! Det hele foregår hos Be moved – movement · joy · life på Frederiksberg og yoga-instruktøren er @Stine Brink – en rigtig sød pige, dedikeret yogi, og ligeledes ambassadør for Blossom Project. 

blossom-project

Program: 
11:00 – 12:15 Velkomst & Hatha Yoga Flow m/Stine Brink
12:15 – 12:30 Forfriskning, Blossom fortæller om deres arbejde og nye projekt.
12:30 – 12:45 Indlægsholder, Cathrin Jensen (cathrins – holistisk livsstils og sundheds coach)
12:45 – 13:00 Kortskriving og mingle

Du er tilmeldt, når du har doneret 108 kr. til Blossom Project. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her!

Min krop er desværre ikke klar til yoga endnu, men såfremt det hele klapper, så kommer jeg og lillemanden helt sikkert og overværer arrangementet og skriver nogle kort til de udsatte kvinder. Du kan også være med fra kl 12.30, uden at deltage i yogaen, såfremt du ikke er så meget til den del.

Det er en rigtig fin sag – og hvilken luksus måde, at få lov at hjælpe andre! Tilmeld dig i dag

Ida
#HAPPYLIFETRIBE

Følg også med på

Facebook.com/thehappyliferevolution

Instagram.com/ida_moldrup

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SO GODDAMN PROUD AF DISSE GIRLBOSSES!